I smukt efterårsvejr, og med flot fremmøde, holdt klubbens nye formand Ulrik Larsen sin første tale. De vigtigste punkter var renoveringen af nordmolen, og den kommende invielse af denne på torsdag kl16, samt den snarlige renovering af sydmolen. Efter talen blev standeren endnu engang strøget, traditionen tro var den noget modvillig, og Harry måtte slå mere en een ekstra krølle på fanfaren. Efter skønsang og det traditionelle 'sus' fra kalveboderne blev der budt på sandwiches og forfriskninger i klubhuset smukt akkompaneret af harmonika og masser af godt humør. Der blev slået på klokken og reklameret for klubbens kommende arrangementer, nemlig afriggertur 21 oktober og fællesspisning 26 oktober. Husk tilmelding!