Kære alle,
Som alle kan se hvis man kommer en tur på havnen, så skrider det godt fremad med
renoveringsprojektet. Den nye sæson nærmer sig jo med hastige skridt, selv om
vejrudsigten ikke rigtigt siger forår endnu.
Der er stadig lidt usikkerhed omkring tidsplanen, men på nuværende tidspunkt ser det ud
til at Sydmolen bliver færdig i april, så både med plads på denne kan komme i vandet til
sæsonstart. De yderste 3-4 pladser på Sydmolen (nærmest vinterbadernes hus) vil dog være spærret frem til og med juli måned, da selve molehovedet først forventes færdig der. Der vil derfor være transport af materialer ud og ind af Sydmolen frem til og med dette tidspunkt.
Nordmolen forventes pt. først færdig i løbet af juli måned og afsluttes med asfaltbelægning
på stien. Vi håber derfor, at det med fælles hjælp kan lykkes at få plads til alle, men det kræver lidt fleksibilitet og en smule tålmodighed fra alle her i foråret.
Havnefogeden vil søge at rykke rundt og fordele efter bedste evne. Så specielt for bådejere på den del af nordmolen, der først bliver færdig i juli, kan det blive nødvendigt at rykke lidt rundt for at få kabalen til at gå op. Det bliver nok også nødvendigt at tage flydebroen i brug.
Det er derfor vigtigt at I giver besked, så snart som muligt hvis I for eksempel ikke kommer
i vandet i år, eller der er andre forhold der kan være nyttig for havnefogeden af vide. Ellers
bestilles tid til søsætning som normalt. Der er meldt datoer ud. Disse er i foråret :
April: 8/4 - 16/4 - 22/4 - 30/4
Maj 6/5 - 13/5 - 23/5 - 27/5
I bestiller søsætning på mail hvidovrehavnekontor@gmail.com eller telefon 81440710
Sms modtages også.
Husk at opdatere jeres data i bøjepladskontrakten hvis der er ændringer, og husk at have
en kopi af din ansvarsforsikring på båden med lejers navn på, når båden skal i vandet.
Alle bøjeplads-lejere SKAL have en ansvarsforsikring på sin båd, for at ligge i
Hvidovre Havn.
Der bliver sendt opkrævninger for 1.halvår 2024 ud sidst i februar som normalt og der
gælder som tidligere år, at søsætning forudsætter at afgift for havnepladsleje er betalt.
Til information har Hvidovre Sejlklub Suset har medlemsrabat på ansvarsforsikring, som
koster 264 kr. om året. Du henvender dig på kontoret på torsdage i Suset mellem kl. 1800
og 1830 i Suset, hvis du er interesseret.
I vil blive opdateret med nyeste status og tidsplan omkring 1. april.
Spørgsmål er selvfølgelig altid velkomne til havnefogeden.