top of page

Juniorafdelingen sæson 2025

Da det nu er vinter, er der kun træning enkelte weekend dage, der afholdes desuden teori undervisning om mandagen

I sejlsæsonen fra 1.maj og efterårsferien mødes klokken 17:00 hver mandag kl.17 - 20 mellem . Kom til tiden

I skoleferierne er der kun enkelte dage hvor vi sejler, disse dage bliver lagt op her på siden, samt i afdelingens lukkede facebook gruppe

Vil du med på holdet?

Vi mødes hver mandag kl.17 fra Maj frem til  efterårsferien

Er du mellem 8 og 15 år?
Kan du svømme 200 meter?
Er du vild med vand?
Ved du hvor fedt det er at sejle?

I Hvidovre sejlklub mener vi at børn lærer bedst når de har det sjovt, derfor er vores fokus altid at sørge for at børnene er glade og trygge. 

 

Vi forventer ikke at du har kendskab til sejlsport, vi skal nok lære dig alt det du skal bruge. Forældre bedes støtte op og hjælpe deres børn med at få bådene rigget til og af igen, 

Vi starter typisk sæsonen med at vi i marts/april mødes i svømmehallen, her får alle børnene en redningsvest på, og viser at de kan svømme 200m, derudover så gør vi alt vi kan for at synke en optimistjolle, det er ikke lykkedes endnu. Når kalenderen nærmer sig maj, gør vi bådene klar, sætter dem frem og starter sæsonen! Vi sejler typisk mandag kl 17-20
det forventes, at der er en voksen tilstede til at støtte barnet før og efter sejlads
 
Vores kommunikation foregår pt primært på afdelingens facebook gruppe, det er også her at vi, informerer om aflysning, fex 
i tilfælde af tordenvejr, kraftig vind mm

Juniorlederne Svend Jørgensen og Ulrik Larsen kan træffes via email formanden@hvidovresejlklub.dk

Ny i klubben?

Hvad skal jeg forvente, og hvad skal jeg have med?

187535877_10158835741190067_6882645849127045799_n.jpg

Som ny i klubben er der en masse du skal lære, men bare rolig, vi tager det helt stille og roligt. Det vigtigste er, at du og dine forældre, er trygge og har det sjovt. Vi vil jo gerne have at i kommer igen!



Huskeliste

Medbring en voksen
Du skal møde op med en voksen der kan hjælpe dig, ingen sejladserfaring er nødvendig, den voksne skal hjælpe dig med at bære udstyr, få dig påklædt, og hjælpe dig med at huske hvordan vi rigger jollen til næste gang. Den voksne får med tiden andre opgaver også, så at vi trænere kan fokusere på jeres børn.

Mød op til tiden
Der er meget vi skal nå inden vi sætter os ombord i jollerne, derfor er det vigtigt at du kommer senest kl 17, og HUSK at melde fra hvis du ikke kommer. 

Udstyr
Du skal medbringe sko der må blive våde, badetøj til under en våddragt, tag et håndklæde og evt skiftetøj med, så du kan få et varmt bad når vi er i havn igen.
Du kan i starten låne en redningsvest og våddragt indtil du får dit eget udstyr. Har du allerede sejlertøj så tag det med!


Hvad koster det at sejle?
Det er billigt at være juniorsejler i Hvidovre sejlklub, den første måned er gratis og først derefter beder vi dig melde dig ind i klubben.   Vi holder prisen lav ved, at vore trænere stiller sig frivilligt til rådighed. Vi vil nemlig rigtigt gerne have, at alle skal kunne lære at sejle.

Hjælp til 
Vores afdeling/undervisning forældrebaseret, det vil sige at vi forventer at dine forældre vil være behjælpelige før og efter sejlads,

Sejlsport kræver en del forberedelse inden man kan komme i vandet, der skal bæres sejl, ror og sværd ud til slæbestedet, bådene skal rigges til og børnene skal have deres våddragt på. Det tager ofte let en time inden er på vandet, vi forventer derfor, at der er en voksen med til at hjælpe barnet indtil de er på vandet, og når de kommer i land igen. 
Derudover forventer vi, at de voksne vil 
påtage sig opgaver som fex at hjælpe med at sætte gummibåde i vandet og tage dem op efter sejlads, at finde udstyr frem, og lægge tilbage, at lave saftevand til børnene kommer ind, og på skift, at tage lidt spiseligt med til de-briefingen, således at de frivillige træneres kan fokusere på at lære jeres børn at sejle.

Hvilke både sejler man i?


Vi løfter i samlet flok.

 

Kontakt til Ungdomsafdelingen
 

20250811_184819.jpg

Næste skridt..

Som Juniorsejler i Hvidovre sejlklub vil du kunne deltage i træningslejre i andre klubber.
Niveauet på disse træningslejre spænder fra alt mellem mindre erfarne sejlere og op til de dygtige konkurrencesejlere. 

Du vil derfor kunne deltage så snart du selv føler at du har lyst til at prøve. 
Hold øje med facebook gruppen Køge Bugt kredsens Junior- og ungdomssejlere hvor der jævnligt slås weekendlejre op.

En af de træningslejre vi i Suset har god erfaring med, er Stegelejren, en forældredreven sommerferie aktivitet som mange af vore juniorer har haft stor glæde af. 

Stege-lejren - en super sjov sejler camp i uge 31

  • Er du over 10 år og under 18 år?

  • Synes du det er sjovt at sejle joller?

  • Er du aktiv sejler i en af sejlklubberne i Køge bugt kredsen?

  • Har fri i uge 31 (ankomst søndagen inden) bemærk at man skal kunne deltage i hele ugen.
     

Så har vi et super godt tilbud til dig. Tag med ca 40 unge sejlere og ca 12 voksne med til Stege og sejl jolle i en hel uge. Vi har det super hyggeligt og du lærer en masse - både socialt og sejlmæssigt.
Træningen tilrettelægges så der er glimrende muligheder for at alle kan være med.

Tilmelding sker på stegelejr.dk

Aktiv sommer 

Hvidovre sejlklub har i 2023 2024 og 2025 været en del at det kommunale sommerferie tilbud 'aktiv sommer'

Hver sommer tilbyder Hvidovre Kommune et bredt udvalg af sjove og spændende sommerferieaktiviteter.  Der er både aktiviteter, der foregår én dag, og aktiviteter, som løber over flere dage på en uge. Aktiv sommer er for alle skolesøgende børn i Hvidovre Kommune, og de er alle gratis. 

Vi tilbyder kommunens 9-14 årige 3-4 timer fyldt med sejl, sup, sjov, og saftevand. I 2024 foregår det om mandagen 16-19.30 (+/-) på datoerne 1/7, 8/7 samt 5/8.
Klubbens medlemmer opfordres til at møde op og hjælpe til, med alt fra at lave saftevand, at vende pølser på grillen, at hjælpe med at finde rundt på havnen og at få børnene til at føle sig trygge og tilpas i vores dejlige havn.

kontakt juniorlederen Svend 

 

  • Facebook

 

 

 

©2023 Hvidovre Sejlklub Suset - all rights reserved

bottom of page