top of page

Hvidovre Sejlklub deltager i Sejlsportsligaen i 2025!

I sejlsportsligaens anden division sejler

27 klubhold fra klubber i hele Danmark

mod hinanden i små J70 kølbåde.

På et stævne sejler man 10-12 ultrakorte

action prægede fleetsejladser med 7 både

i hver sejlads som varer cirka 15 minutter.


I 2025 skal ligaens 2. division sejles på

følgende steder og tidspunkter:
Marina Minde  // 29.-30. maj
Helsingør // 7.-8. juni
Hellerup // 23.-24. august
Lemvig // 6.-7. september


Hvidovre Sejlklub er et af de 27 hold i Sejlsportsligaens anden division i sæsonen 2025.


Formålet med vores deltagelse er, at få tændt gnisten for ligasejlads hos medlemmerne i HVS.
Vi sætter ikke hold efter at vinde, men ønsker at få introduceret så mange medlemmer som muligt til sejlsportsligaen.


Økonomien
For at kunne tilmelde klubben skal der betales et indskud på 16.000 kr,  vi lægger op til at indskuddet dækkes delvis af klubben, delvist af Bamsefonden. En mindre egenbetaling til indskuddet kan dog også komme på tale. 


Som udgangspunkt skal deltagerne selv betale for transport og forplejning, og skal også være med til at
transportere en båd til ét stævne og vores RIB til to stævner. Transport, forplejning og overnatning løber
måske op i 1500 kr. for et weekendstævne i Jylland.  Det er tanken at prøve at skaffe sponsorer og søge legater, så nogle af udgifterne eventuelt kan blive dækket. Såfremt vore medlemmer har en ide om firmaer, som kunne have interesse i at være med på eventyret, så tag venligst kontakt til Arvid Andersen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

​

Målet for 2025 er, at få Hvidovre sejlklubs medlemmer, såvel rutinerede søulke som sejlerskole elever, ud og sejle kapsejlads, at opleve stemningen og forhåbentligt få interessen vakt, så vi kan bygge videre på dette i årene fremover.

Læs eventuel mere om Sejlsportsligaen her https://sejlsportsligaen.dk/praktik-og-om-os/

​

 

video : Arvid Schjeldrup Andersen

video : Arvid Schjeldrup Andersen

bottom of page