top of page
Søg

Nyhedsbrev for September 2022

Kære medlemmer, bøjepladslejere og jollepladslejere

Så er sommeren forbi, ifølge kalenderen, og det må være på tide med en lille opdatering herfra 100-års jubilæum

Først og fremmest vil jeg benytte lejligheden til at takke alle, som var på havnen den 6. august og dermed bidrog til at det blev en fantastisk dag. Det er altid spændende med sådan et stort arrangement om alt nu klapper som det skal og, fremfor alt, om vejret var med os, men bortset fra, at det blæste en del så vi måtte reducere sejladserne med

Niels’ store Rib så lykkedes alt. Arrangementet blev eftertrykkeligt skudt i gang af Sundby Sejlforenings kanonlaug. Derefter var der reception med flotte taler af Viceborgmesteren, Dansk Sejlunion og Sundby Sejlklub Som prikken over i’et kom SOK med deres store redningshelikopter og gav et show, som jeg tror de fleste sent vil glemme.

Om aftenen var der klubfest med omkring 80 deltagere hvor Tina havde sørget for, at ingen kom til at mangle god mad. Som en ekstra krølle på festen havde vi engageret ”Dronningen” til at holde festtalen og ikke mindst overrække Helmuth og Hans Henrik klubbens æresnål.

Alt i alt en fantastisk dag og jeg kan ikke takke alle dem nok, som igennem lang tid, har brugt tid på at få hele det arrangement til at fungere.


Sejlads

Vi skal da lige nævne, at ved det netop afholdte BB10 DM i Sundby hvor hvidovre bådene Justitia IV blev nr. 3 og Sveske II blev nr. 4. Et flot resultat i et felt på over tyve deltagende både.


Havnen

Arbejdet med uddybning af havnen starter i uge 43, mandag den 24. oktober, og det første der sker er, at der skal foretages en undersøgelse/scanning af bundforholdene i den nordre del, antagelig sammen med ”pensionistkajen”. I uge 44, mandag den 31. oktober, skal det samme foregå i den sydlige del. Derefter vil den egentlige uddybning gå i gang.

Selve uddybningen vil foregå med et fartøj der pumper bundsedimentet op i nogle meget store tuber som derefter skal ligge i ca. 6 måneder for få drænet dem for vand. De nævnte tuber skal ligge på jollepladsen og vil stort set fylde den helt.

Det betyder, at jollepladsen skal tømmes for joller, trailere etc. Det betyder, at vi inden den 24. oktober skal have taget så mange både op som overhovedet muligt og derfor bedes i hurtigst muligt kontakte Brian eller Johnna og få bestilt optagning.

Optagningsdagene er følgende:


29.sep, 3.okt, 6.okt, 12.okt, 17.okt, 20.okt, 24.okt, 31.okt, 3.nov, 7. nov, 10.nov.


Havnekontoret kontaktes: mandag – torsdag mellem kl. 8.00 og 9.00 Tlf: 81440710

Hvis du lejer en jolleplads eller har en ”lovlig” aftale om placering af en trailer skal du henvende dig på havnekontoret og få udleveret en årsmærkat, som skal sidde på jollen eller traileren. Samtidig vil man få at vide hvornår og hvor materiellet skal placeres.

Resterende materiel vil blive bortskaffet og eventuelt blive overdraget til politiet som hittegods.


Alt skal være mærket den 1. oktober


Jeg må nok lige nævne, at for både bøjepladslejere og jollepladslejere gælder det at pladsleje selvfølgelig skal være betalt.

Når vi har flere informationer, vil vi orientere jer på hjemmesiden www.hvidovresejlklub.dk og med nyhedsbreve.


Det er en spændende periode vi går i møde hen over de kommende år og selvom det naturligvis vil give nogle gener håber jeg at vi kan se lyset forude og vi alle udviser den tålmodighed sådan et projekt kræver. Jeg, personligt, tror på, at de leverandører og rådgivende ingeniører kommunen har valgt, er fuldt ud kvalificerede til opgaven og også har forståelse for, at vi skal kunne drive vores klubber sideløbende.


Med venlig hilsen

Kurt Jakobsen

Formand

Hvidovre Sejlklub Suset

7 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page