VM for mini12’er (2,4mR)
- Raserlauget
- 12. jul.
- 2 min læsning
Tre af klubbens medlemmer, Frank Nilsen, Niels Ulstrup og Knud Falbe har været til VM på Sneekermeer i Holland. Det er et kæmpe stort felt på hele 88 deltagere fra 18 forskellige lande. Der forventes at blive startet 11 sejladser. Torsdag, 09 Juli 09:55 kvalifikationer, 3 sejladser planlagt
Fredag 10 Juli 09:55 kvalifikationer, 3 sejladser planlagt
Lørdag, 11 Juli 09:55 alle deles op i hhv Guld og Sølv grupper ,3 sejladser planlagt
Søndag, 12 Juli 09:55 16:00 Guld og Sølvgrupper, 2 sejladser planlagt. 11/7: Frank rapporterer fra Sneekermeer lørdag morgen:
Der er indtil nu blevet sejlet 5 sejladser i meget let luft på Sneekermeer.
Der er blevet sejlet fra sen eftermiddag til langt hen på aftenen.
Frank fortæller, at det er svært at se vindhullerne på søen i den lette vind, som indtil nu har været under 3m/s.
“Man sidder jo med hovedet helt nede ved vandoverfladen, når man sejler mini12’er.”
Efter 5 sejladser er feltet splittet op i et Guld og Sølv felt.
Frank er klar til guldfeltet, mens Knud og Niels skal sejle i sølvfeltet.
Frank håber på lidt mere vind til de sidste sejladser, som er planlagt med tre i dag lørdag og to i morgen søndag.
Lørdagen er startet med tåge, men der er alligevel lidt vind.
Frank ligger på en samlet 41. plads lige nu og en andenplads i Rookiefeltet og har ambitioner om at avancere, hvis bare vinden vil øge lidt, så sejladserne bliver lidt mere regulære.
12/7 :VM for 2,4 mR er nu splittet i guld og sølv fleet.
Frank og Niels sejler guld-felt og Knud og Carsten sejler sølv-felt.
Efter 5 indledende og 2 guldfleet sejladser er Niels nummer 28 med 106 points og Frank er efter to placeringer i den bedste halvdel af guldfeltet nummer 31 med 110 points.
Efter 5 indledende og 2 sølvfleet sejladser er Knud nummer 19 med 156 points og Carsten nummer 24 med 163,5 points. VM for mini 12’er er slut.
Så er VM fo mini12’ere slut og de tre deltagere fra Hvidovre klarede sig flot.
I guldfeltet blev Niels Ulstrup 30 og Frank Nielsen 33, Frank blev ovenikøbet bedste Rookie.
I sølvfeltet blev Carsten Rossing nummer 5 og Knud Falbe blev nummer 23.
Godt sejlet af alle tre Hvidovresejlere, som nu vender hjem til klubben med mange nye erfaringer og gode historier om hvordan det er at sejle de store stævner i udlandet.
Hør deres historier og hør deres tip om, hvad der skal til for at bide skeer med de bedste. /Arvid

